Indholdsfortegnelse
De fleste husholdningsapparater har en effekt angivet. I denne artikel kommer vi nærmere ind på, hvad effekten betyder, hvordan du beregner elomkostningerne forbundet med et husholdningsapparat og vi sammenligner effekten på tværs af forskellige produkter.
Herunder har vi listet effekten for en lang række husholdningsapparater. Du kan læse en yderligere forklaring længere nede.
Produkt | Gns. effekt* | Elpris (1 times brug)** | Min-max effekt*** |
---|---|---|---|
Airfryer | 1750 watt | 5,3 kr. | 1000-2750 watt |
Frituregryde | 2030 watt | 6,1 kr. | 220-3200 watt |
Stavblender | 696 watt | 2,1 kr. | 100-1200 watt |
Blender | 1189 watt | 3,6 kr. | 300-2400 watt |
Bagemaskine | 658 watt | 2,0 kr. | 500-1650 watt |
Centrifugal juicer | 906 watt | 2,7 kr. | 400-1500 watt |
Slowjuicer | 183 watt | 0,5 kr. | 150-240 watt |
Filterkaffemaskine | 1103 watt | 3,3 kr. | 500-1960 watt |
Ismaskine | 178 watt | 0,5 kr. | 10-800 watt |
Røremaskine | 965 watt | 2,9 kr. | 275-1800 watt |
Fuldautomatisk kaffemaskine | 1479 watt | 4,4 kr. | 1350-2300 watt |
Semi-automatisk kaffemaskine | 1481 watt | 4,4 kr. | 800-2730 watt |
Strygejern | 2678 watt | 8,0 kr. | 1800-3200 watt |
Dampstation | 2545 watt | 7,6 kr. | 2100-3000 watt |
Hårtørrer | 2045 watt | 6,1 kr. | 1200-2500 watt |
Støvsuger | 730 watt | 2,2 kr. | 400-900 watt |
*Den gennemsnitlige effekt er baseret på gennemsnittet af den opgivet effekt fra producenten for en lang række produkter i den pågældende produktgruppe.
** Baseret på den gennemsnitlige effekt og en elpris på 3,0 kr.
***Min-max effekten repræsenterer produktet med hhv. den laveste og den højeste effekt i den pågældende produktgruppe.
Den specificeret effekt du finder på et husholdningsapparat, er den maksimale strøm som produktet trækker fra stikkontakten under brug. For nogle produkter vil effekten være nogenlunde konstant under hele brugstiden fx ved en hårtørrer, mens det for andre produkter vil variere afhængig, hvor i dens proces den er, fx ved en kaffemaskine.
Fx vil en kaffemaskine med en opgivet effekt på 1500 watt, ikke bruge 1500 watt under hele sin brugstid, men kun i den mest energikrævende del af processen (brygningen af kaffen). Den reelle effekt vil altså variere under brug og derfor kan det være svært at beregne elomkostningerne baseret på den opgivne effekt.
Som nævnt tidligere er den opgivne effekt ikke den bedste måde at måle det faktiske elforbrug på ved en lang række husholdningsapparater, da de bruger forskellig mængder el afhængig af, hvor i processen de er. Men hvordan kan du så måle det?
Du kan måle den faktiske elektricitet, der forbruges af et apparat ved hjælp af en enhed kaldet en energimåler (også kaldet en watt-time måler). Disse enheder er ikke særlig dyre og kan give dig alle de nødvendige informationer om dit energiforbrug ved en stikkontakt.
Du gør således:
Hvis vi antager at din energimåler viser, at din airfryer samlet har brugt 1,5 kWh i dens madlavningsproces. Baseret på en elpris på 3,0 kr. pr. kWh vil det således betyde, at den har brugt for 4,5 kr. strøm.
Foruden strømforbruget for apparatet fortæller effekten også om: