Hvad koster en airfryer i strøm?

Opdateret:
18. december 2025

Hvad koster en airfryer i strøm og hvor meget strøm bruger en airfryer sammenlignet med alternativer? Det og meget andet kan du læse mere om i denne artikel.

1

Hvor meget strøm bruger en airfryer?

Strømforbruget for airfryers varierer afhængig af, hvilken model du køber. I gennemsnit ligger effekten på 1778 watt, men varierer fra 1000 – 2850 watt.

kr. pr. kWh

Hvis en airfryer har en effekt på 2850 watt, vil den på 1 time bruge 2,85 kWh i strøm. Med udgangspunkt i en elpris på 2,6 kr. pr. kWh vil det betyde, at den koster 7,4 kr. i strøm i timen. Hvis du bruger airfryeren i 30 minutter hver dag i 365 dage, vil det betyde, at den koster 1.353 kr. i strøm om året.

I følgende tabel kan du få et indblik i, hvor meget airfryers med forskellige effekter koster i strøm:

Airfryer Effekt Elomkostninger pr. time Elomkostninger pr. år*
Airfryer med laveste effekt 1000 watt 2,6 kr. 474,8 kr.
Airfryer med højeste effekt 2850 watt 7,4 kr. 1.353,2 kr.
En gennemsnitlig airfryer 1778 watt 4,6 kr. 844,2 kr.

*Beregningen af de årlige elomkostninger, er baseret på, at airfryeren bliver brugt 30 minutter om dagen i 365 dage.

Vær opmærksom på, at de faktiske elomkostninger forbundet med en airfryer vil afhænge af, hvor ofte den bruges, hvordan den bruges og hvad elprisen er.

2

Hvordan er effekten fordelt?

I den følgende graf kan du få et indblik i, hvordan effekten er fordelt blandt airfryers:

Som grafen viser, er der stor forskel på, hvor stor en effekt der er fra model til model. En airfryer med et stort volumen eller en airfryer med to skuffer, vil typisk have en større effekt.

3

Hvad fortæller effekten noget om?

Skal du så vælge en airfryer med lav effekt, så du sparer penge på elregningen?

Der er flere fordele ved at vælge en airfryer med høj effekt. Effekten af en airfryer har betydning for flere aspekter af funktionen og ydeevnen for produktet, som vi gennemgår herunder:

  • Opvarmningstid: Højere effekt betyder generelt, at airfryeren kan opvarme hurtigere. Dette er nyttigt for hurtig tilberedning og kan være en stor fordel, hvis du ofte har brug for at tilberede mad hurtigt.

Typisk er det de billige airfryers, der har den laveste effekt.

4

Er airfryers energieffektive?

Airfryers opvarmer hurtigt og kræver generelt mindre tid til madlavning end en almindelig ovn, hvilket kan føre til mindre energiforbrug. For eksempel kan en airfryer tilberede pomfritter på ca. 15-20 minutter, mens en almindelig ovn kan tage omkring 30-35 minutter for at opnå et lignende resultat.
Almindelige ovne har en langt større volumen, der skal opvarmes, hvilket gør, at de er mindre energieffektive.

5

Hvordan måler jeg min airfryers strømforbrug?

Data fra en energimåler
Data fra en energimåler

For at måle energiforbruget på din airfryer kan du bruge følgende metoder:

Brug af en energimåler: Dette er den nemmeste og mest præcise metode til at måle det faktiske energiforbrug af din airfryer. En energimåler kan du kan købe i de fleste elektronikbutikker, tilsluttes mellem stikkontakten og din airfryer. Den vil vise dig præcis, hvor meget elektricitet (i kilowatt-timer, kWh) din enhed bruger under drift.

Sådan gør du: Tilslut din energimåler til stikkontakten, og tilslut derefter airfryeren til energimåleren. Tænd for airfryeren og brug den som normalt. Energimåleren vil vise det samlede energiforbrug for tilberedningstiden, som du kan notere.

Når du ved, hvor mange kWh din airfryer har brugt, kan du gange dette med din elpris (målt i pris pr. kWh) og få de samlede elomkostninger.

Eksempel på beregning: Du har brugt din airfryer i 20 minutter og din elmåler viser, at den har brugt 0,8 kWh. Du ganger 0,8 kWh med din elpris (fx 2,6 kr. pr. kWh) og får dermed elomkostninger på 2,1 kr. for 20 minutters brug.

6

Har dyre airfryers højere effekt?

Er der en sammenhæng mellem pris og effekt for airfryers? Har dyre airfryers generelt en højere effekt?

I det følgende diagram sammenligner vi prisen med effekten for airfryers. På X-aksen kan du se effekten og på Y-aksen kan du se prisen, for de enkelte airfryers.

Som diagrammet viser, er der generelt en sammenhæng mellem prisen og effekten. Det ses, at de dyre airfryers generelt har en højere effekt end de billige modeller.

Copyright © 2025 Reoverview.dk
CVR: 35647430