Indholdsfortegnelse
Hvad koster en fryser i strøm? Hvad er forskellen i strømomkostningerne ved at vælge en stor fryser sammenlignet med en lille fryser? Det og meget andet kommer vi ind på i denne artikel.
Man skelner typisk mellem to typer af frysere: Fryseskabe og kummefrysere. I den følgende tabel kan du få et overblik over de gennemsnitlige strømomkostninger forbundet med de to typer af frysere. Længere nede i artiklen går vi mere i dybden med strømomkostningerne.
| Type | Månedlige strømomkostninger | Årlige strømomkostninger |
|---|---|---|
| Fryseskab | 46 kr. | 551 kr. |
| Kummefryser | 46 kr. | 556 kr. |
Beregningen af strømomkostninger er baseret på det gennemsnitlige energiforbrug, på tværs af fryserne, der er repræsenteret i vores sammenligning af frysere. Der er anvendt en elpris på 2,6 kr. pr. kWh.
Fryseskabe er generelt mindre energieffektive end kummefrysere, da de typisk åbnes mere og holder dårligere på kulden grundet deres design. Til gengæld er fryseskabe ofte mere praktiske til dagligdags brug.
Fryseskabe kan fås i mange størrelser, hvilket deres energiforbrug påvirkes af. Energiforbruget på tværs af fryseskabene varierer fra 107 – 292 kWh, alt afhængigt af modellen. Det gennemsnitlige energiforbrug blandt fryseskabe er på 212 kWh.
Med udgangspunkt i et energiforbrug på 212 kWh og en elpris på 2,6 kr. pr. kWh, vil fryseskabet bruge 551 kr. på strøm om året.
I den følgende tabel har vi sammenlignet strømomkostningerne forbundet med det fryseskab med det største energiforbrug, den model med det laveste energiforbrug og gennemsnittet på tværs af fryseskabene:
| Fryseskab | Månedlige strømomkostninger | Årlige strømomkostninger |
|---|---|---|
| Fryseskab med laveste energiforbrug (107 kWh) | 23 kr. | 278 kr. |
| Fryseskab med højeste energiforbrug (292 kWh) | 63 kr. | 759 kr. |
| Gennemsnitligt fryseskab (212 kWh) | 46 kr. | 551 kr. |
Vær opmærksom på, at de faktiske strømomkostninger forbundet med et fryseskab vil afhænge af flere faktorer, herunder hvordan det bliver brugt (hvor store fødevarer der skal fryses ned, temperaturindstillinger, hvor ofte det bliver åbnet mv.) og din lokale elpris.
Kummefrysere er generelt mere energieffektive end fryseskabe, hvilket primært skyldes deres design. Ligesom med fryseskabe kan kummefrysere fås i mange forskellige størrelser, hvilket har stor indflydelse på energiforbruget.
Det årlige energiforbrug hos kummefrysere varierer fra 160 – 314 kWh. Det gennemsnitlige energiforbrug ligger på 214 kWh.
En kummefryser med et energiforbrug på 214 kWh og en elpris på 2,6 kr. pr. kWh, vil årligt bruge 556 kr. på strøm.
I følgende tabel kan du få et overblik over strømomkostningerne for kummefrysere med forskelligt energiforbrug:
| Kummefryser | Månedlige strømomkostninger | Årlige strømomkostninger |
|---|---|---|
| Kummefryser med laveste energiforbrug (160 kWh) | 35 kr. | 416 kr. |
| Kummefryser med højeste energiforbrug (314 kWh) | 68 kr. | 816 kr. |
| Gennemsnitlig kummefryser (214 kWh) | 46 kr. | 556 kr. |
Alle frysere har et energimærke, hvor du kan finde fryserens årlige energiforbrug. I den følgende graf kan du få et indblik i, hvordan energiforbruget er fordelt for fryseskabe og kummefrysere:
Som grafen viser, er der stor forskel på energiforbruget på tværs af fryserne.
Er der en sammenhæng mellem kapaciteten og strømforbruget for frysere? I det følgende diagram kan du se en sammenligning af de enkelte fryseres kapacitet (målt i liter) og deres energiforbrug (målt i kWh). På X-aksen kan du se energiforbruget for hver enkelt fryser og på Y-aksen kan du se kapaciteten:
Som grafen viser, er der en klar sammenhæng mellem en frysers størrelse og dens energiforbrug: Jo større fryseren er, desto mere strøm bruger den.
Stifter, ansvarlig og ekspert i husholdningsapparater
Klaus Bachmann er ekspert i husholdningsapparater og elektronik. Han har en baggrund som ingeniør og står for at definere de teststandarder og bedømmelsesparametre, der bruges til at vurdere produkterne.
Han har testet en række forskellige produkttyper, blandt andet robotstøvsugere, skægtrimmere, hårtrimmere og håndstøvsugere.
Klaus har en stærk forkærlighed for data og baserer sine anbefalinger på dokumenterbar information som brugeranmeldelser, standardiserede tests og prisdata. For ham handler et godt køb ikke kun om kvalitet og testresultater, men også om “værdi for pengene”. Derfor spiller pris, prisudvikling og internationale priser også en stor rolle i vurderingen af, om et produkt er et godt køb – noget, der afspejles i sammenligningerne.
