Indholdsfortegnelse
Hvad er lydniveauet for de forskellige havemaskiner – og skal du vælge el-, benzin- eller batteridrevne modeller for at få de mest støjsvage?
Det undersøger vi i denne artikel.
Lydniveauer for havemaskiner kan variere meget afhængig af typen, drivkraften og den specifikke model.
I artiklen sammenligner vi primært ud fra lydeffekt, LwA (dB(A)), fordi den er standardiseret og uafhængig af afstand og omgivelser. Når vi taler om, hvad brugeren faktisk hører ved øret, henviser vi til lydtrykniveau, LpA (dB(A)).
Kort sagt: LwA er bedst til sammenligning på tværs af maskiner; LpA er bedst til vurdering af brugerens eksponering og valg af høreværn.
dB(A) angiver lydniveau på en logaritmisk skala (A-vægtet, så det svarer til menneskets hørelse).
Grafen nedenfor sammenligner lydeffektniveau (LwA, dB(A)) på tværs af almindelige havemaskiner.
Grafen viser, at batteridrevne havemaskiner generelt larmer mindre end el- og benzindrevne modeller. De larmer typisk med omkring 3–5 dB(A) mindre. Desuden ses det, at robotplæneklippere skiller sig ud som den klart mest støjsvage type.
Lydeffektniveauet i grafen er beregnet som gennemsnittet for hver produktgruppe.
Eksempel: Gennemsnittet for de 60 batteri-hækkeklippere i vores sammenligning er 90 dB(A).
Tabellen nedenfor viser for hver produktgruppe:
| Produktgruppe (antal) | Lydeffekt, LwA (gns.) | Lydeffekt, LwA (min-maks.) | Lydtryk, LpA (gns.) | Lydtryk, LpA (min-maks.) |
|---|---|---|---|---|
| Batteri-hækkeklipper (60) | 90 dB(A) | 82-98 dB(A) | 79 dB(A) | 68-86 dB(A) |
| El-hækkeklipper (26) | 95 dB(A) | 90-98 dB(A) | 86 dB(A) | 76-90 dB(A) |
| Batteri-løvblæser (18) | 91 dB(A) | 80-105 dB(A) | 79 dB(A) | 68-88 dB(A) |
| El-løvblæser (4) | 97 dB(A) | 85-108 dB(A) | 87 dB(A) | 83-96 dB(A) |
| Kompostkværn (15) | 95 dB(A) | 87-104 dB(A) | 87 dB(A) | 81-96 dB(A) |
| Batteri-plæneklipper (69) | 90 dB(A) | 83-96 dB(A) | 78 dB(A) | 67-85 dB(A) |
| El-plæneklipper (30) | 93 dB(A) | 87-96 dB(A) | 82 dB(A) | 73-90 dB(A) |
| Benzin-plæneklipper (29) | 95 dB(A) | 85-98 dB(A) | 84 dB(A) | 76-88 dB(A) |
| Robotplæneklipper (77) | 60 dB(A) | 54-66 dB(A) | 52 dB(A) | 41-60 dB(A) |
| Batteri-græstrimmer (34) | 88 dB(A) | 82-94 dB(A) | 77 dB(A) | 71-86 dB(A) |
| El-græstrimmer (8) | 93 dB(A) | 90-95 dB(A) | 78 dB(A) | 74-83 dB(A) |
| Batteri-vertikalskærer (7) | 89 dB(A) | 72-95 dB(A) | 75 dB(A) | 60-81 dB(A) |
| El-vertikalskærer (16) | 95 dB(A) | 90-100 dB(A) | 82 dB(A) | 73-89 dB(A) |
Du kan også se vores sammenligning af lydniveau for hvidevarer.
Informationen omkring lydeffektniveau og lydtryksniveau finder du typisk i manualen til din havemaskine.
Støj kan være en vigtig faktor, når du vælger plæneklipper, hækkeklipper eller løvblæser. Lydniveauet påvirker både din egen komfort, dine naboers hverdag og i sidste ende, hvor ofte og hvornår du får brugt maskinen.
Lavere støj gør arbejdet mindre trættende. Mindre støj betyder også mindre risiko for høreskader, selvom høreværn stadig anbefales ved de fleste motoriserede maskiner.
Stille havemaskiner er lettere at bruge tidligt om morgenen eller sidst på dagen uden at genere andre. Mange boligforeninger og kommuner har desuden retningslinjer for støjende arbejde; et lavere lydniveau giver dig større fleksibilitet.
Decibel-skalaen er logaritmisk. En ændring på 3 dB er tydeligt mærkbar, 5 dB er en stor forbedring, og 10 dB opleves omtrent som en fordobling i lydstyrke. Derfor kan det betale sig at vælge modellen med bare få dB(A) lavere værdi.
Stifter, ansvarlig og ekspert i husholdningsapparater
Klaus Bachmann er ekspert i husholdningsapparater og elektronik. Han har en baggrund som ingeniør og står for at definere de teststandarder og bedømmelsesparametre, der bruges til at vurdere produkterne.
Han har testet en række forskellige produkttyper, blandt andet robotstøvsugere, skægtrimmere, hårtrimmere og håndstøvsugere.
Klaus har en stærk forkærlighed for data og baserer sine anbefalinger på dokumenterbar information som brugeranmeldelser, standardiserede tests og prisdata. For ham handler et godt køb ikke kun om kvalitet og testresultater, men også om “værdi for pengene”. Derfor spiller pris, prisudvikling og internationale priser også en stor rolle i vurderingen af, om et produkt er et godt køb – noget, der afspejles i sammenligningerne.
