Sammenligning af motortyper til vaskemaskiner

Opdateret:
21. maj 2024

Hvilke motorer kan man vælge mellem til vaskemaskiner og hvilken motortype passer bedst til dine behov? I denne artikel sammenligner vi vaskemaskiner med kulfrie motorer og vaskemaskiner med traditionelle motorer.

Vi kommer ind på fordelene og ulemperne ved de forskellige motortyper og sammenligner baseret på data.

1

Hvilke motortyper er der?

Overordnet skelner man mellem to typer af motorer: Kulfri motorer (også kaldet børsteløse motorer) og traditionelle motor (også kaldet børstemotorer).

I den følgende graf kan du se, hvordan motortypen fordeler sig blandt vaskemaskiner:

Kulfri motor (70%)
Inverter motor (16%)
Motor med kul (14%)
Opdateret 7. december 2024

Som diagrammet viser, er kulfri motorer det mest almindelige valg i dag. Det er primært ældre- og billige vaskemaskinemodeller der stadig benytter sig af motorer med kul.

Foruden kulfri motor og traditionel motor, kan man også skelne mellem universelle motorer og inverter motorer.

2

Traditionel motor (børstemotor)

En traditionel motor er en type universalmotor, der bruger kulbørster til at overføre elektricitet til motoren, mens den roterer. Disse motorer er almindelige i ældre eller mere budgetvenlige vaskemaskinemodeller.

Fordele

  • Økonomisk: Generelt billigere at producere og købe.
  • Høj hastighed: Effektiv til at opnå høje omdrejningstal, hvilket er nyttigt for centrifugering.

Ulemper

  • Støjende: Tendens til at være mere støjende end kulfri motorer.
  • Mindre holdbare: Kulbørsterne slides over tid og kræver udskiftning.
  • Mindre energieffektive: De har tendens til at bruge mere energi og have en lavere samlet energieffektivitet.
3

Kulfri motor (børsteløs motor)

En kulfri motor, eller en børsteløs motor, anvender elektromagneter i stedet for kulbørster. Dette forbedrer effektiviteten og holdbarheden af motoren. De er mere almindelige i nyere og mere avancerede vaskemaskiner.

Fordele

  • Energieffektivitet: Bruger mindre energi.
  • Mindre vedligeholdelse: Fordi de ikke har kulbørster er der færre sliddele, hvilket fører til længere levetid og mindre vedligeholdelse.
  • Stille drift: Opererer mere stille sammenlignet med motorer med kul.
  • Variabel hastighedsstyring: Tillader mere præcis kontrol over motorens hastighed, hvilket kan forbedre vaskeevnen og håndteringen af forskellige stoftyper.

Ulemper

  • Dyrere: Koster mere at fremstille, hvilket kan afspejles i prisen på vaskemaskinen.
  • Kompleksitet: Mere komplekse i design og kan kræve dyrere reparationer, hvis de går i stykker.
4

Sammenligning af specifikationer

Herunder sammenligner vi specifikationerne for vaskemaskiner med kulfri motor med vaskemaskiner med traditionel motor.

Oversigt

Vaskemaskiner med kulfri motor (31) Vaskemaskiner med traditionel motor (6)
Pris (gns.) 8068 kr. 3139 kr.
Energiforbrug (gns.) 49 kWh 58 kWh
Lydniveau (gns.) 72 dB 77 dB
Kapacitet (gns.) 9 kg 7 kg
Vasketid (gns.) 218 min 202 min
Vægt (gns.) 78 kg 58 kg

Sammenligning af energiforbrug

Hvor meget mere strøm bruger vaskemaskiner med traditionelle motorer sammenlignet med vaskemaskiner med kulfri motorer? Det har vi sammenlignet i den følgende graf:

Opdateret 7. december 2024

Det gennemsnitlige energiforbrug blandt vaskemaskinerne med kulfri motor ligger på 49 kWh for 100 øko-programmer, mens det er 58 kWh for 100 øko-programmer for vaskemaskiner med børstemotorer.

Bemærk at andre faktorer også spiller en stor rolle i vaskemaskinens energiforbrug, heriblandt dens kapacitet.

Sammenligning af lydniveau

Generelt har børstemotorer et højere lydniveau sammenlignet med motorer uden børste. I den følgende graf kan du se en sammenligning af lydniveauet, for vaskemaskiner udstyret med de to typer af motorer:

Opdateret 7. december 2024

Sammenligning af pris

Hvor stor er prisforskellen på vaskemaskiner med kulfri motor, sammenlignet med vaskemaskiner med traditionel motor? Det sammenligner vi i den følgende graf:

Opdateret 7. december 2024
da-DK

Copyright © 2024 Reoverview.dk