Indholdsfortegnelse
Denne artikel indeholder en dataanalyse for robotplæneklippere udarbejdet den 27. januar 2026. Analysen tager udgangspunkt i 68 robotplæneklippere, som alle kan købes på det danske marked på det tidspunkt analysen er udarbejdet.
Datagrundlaget er officielle data fra producenternes datablad.
Analysen er brugt som grundlag for bedømmelsen af robotplæneklippernes klippebredde, batteritype, driftstid, maksimal klippehøjde m.m. Analysen er anvendt som datagrundlag i vores sammenligning af robotplæneklippere.
Denne dataanalyse fungerer som dokumentation og er en del af vores mission om fuld transparens (se vores procedure).
Nederst i artiklen har vi listet alle de robotplæneklippere, der indgår i analysen, så dataene kan efterprøves.
For at skabe et mere retvisende sammenligningsgrundlag har vi i sammenligningen af bestemte datapunkter, inddelt robotplæneklipperne i tre størrelseskategorier baseret på anbefalet plæneareal:
Bemærk: Kategorien med robotplæneklippere til små plæner har kun 4 modeller, så tallene her kan være mindre stabile.
Driftstiden fordeler sig således for robotplæneklipperne:
Note: Det har ikke været muligt at finde en driftstid for alle robotplæneklippere.
Delkonklusion: Som forventet har robotplæneklippere egnet til store plæner også en længere driftstid. Der er stor spredning i driftstiden.
Opladningstiden fordeler sig således for robotplæneklipperne:
Note: Det har ikke været muligt at finde en opladningstid for alle robotplæneklippere.
Note: Nogle robotplæneklippere angiver et interval for opladningstid (fx 180–200 minutter). I de tilfælde bruger vi den længste angivne opladningstid.
Delkonklusion: Opladningstiden varierer meget (150 minutter fra den laveste til den højeste). Robotplæneklippere til små plæner har generelt kortere opladningstid, hvilket giver mening, da de typisk har et mindre batteri.
Batteritypen fordeler sig således på tværs af robotplæneklippere:
Delkonklusion: Alle robotplæneklippere er udstyret med et lithium-ion-batteri.
Klippebredden er vigtig i robotplæneklippere, fordi en bredere klippebredde gør det muligt at dække et større areal på kortere tid, hvilket øger effektiviteten og reducerer den samlede klippetid for græsplænen. Klippebredden fordeler sig således for robotplæneklippere:
Delkonklusion: Klippebredden varierer relativt lidt for robotplæneklippere til små og mellemstore plæner. For robotplæneklippere til store plæner er spredningen derimod større, men medianen ligger kun 3 cm fra medianen for robotplæneklippere til mellemstore plæner.
Minimum klippehøjde er den laveste indstilling, hvor robotplæneklipperens knive kan klippe græsset. Minimums-klippehøjden fordeler sig således:
Delkonklusion: Den gennemsnitlige minimums klippehøjde varierer ikke betydeligt på tværs af modellerne.
Maksimum klippehøjde er den højeste indstilling, robotplæneklipperen kan klippe ved. Den fordeler sig således for robotplæneklipperne:
Delkonklusion: Der er stor spredning i den maksimale klippehøjde, især blandt robotplæneklippere til store plæner.
Maks. plænehældning angiver den stejleste skråning, robotplæneklipperen kan arbejde på. Den fordeler sig således for robotplæneklippere:
Delkonklusion: Robotplæneklippere til små plæner kan typisk klare de mindst stejle skråninger, mens robotplæneklippere til store plæner generelt kan klare de stejleste. Der er dog stor variation blandt modellerne til store plæner.
Det anbefalede arbejdsareal på tværs af robotplæneklipperne varierer fra 250–4000 m². Det er i gennemsnit på 1120 m² og medianen er 800 m².
Note: Nogle robotplæneklippere har et “maks. plæneareal” i stedet for et “anbefalet plæneareal”. Disse modeller er ekskluderet fra sammenligningen (4 modeller i alt).
Delkonklusion: Datagrundlaget består primært af robotplæneklippere til privat brug. Hvis flere modeller til professionelt brug havde været inkluderet, ville det maksimale anbefalede plæneareal sandsynligvis have været højere. Dataene viser desuden, at der er stor variation i det anbefalede arbejdsareal.
Følgende robotplæneklippere indgik i datagrundlaget for analysen.
Stifter, ansvarlig og ekspert i husholdningsapparater
Klaus Bachmann er ekspert i husholdningsapparater og elektronik. Han har en baggrund som ingeniør og står for at definere de teststandarder og bedømmelsesparametre, der bruges til at vurdere produkterne.
Han har testet en række forskellige produkttyper, blandt andet robotstøvsugere, skægtrimmere, hårtrimmere og håndstøvsugere.
Klaus har en stærk forkærlighed for data og baserer sine anbefalinger på dokumenterbar information som brugeranmeldelser, standardiserede tests og prisdata. For ham handler et godt køb ikke kun om kvalitet og testresultater, men også om “værdi for pengene”. Derfor spiller pris, prisudvikling og internationale priser også en stor rolle i vurderingen af, om et produkt er et godt køb – noget, der afspejles i sammenligningerne.
