Hvad koster en vaskemaskine i strøm og vand?

Opdateret:
18. december 2025

Hvad koster en vaskemaskine i strømforbrug og i vandforbrug? Hvor meget kan du spare ved at vælge en energieffektiv vaskemaskine? Det og meget andet kan du læse mere om i denne artikel.

I dataen til beregningerne i denne artikel er der taget udgangspunkt i de frontbetjente vaskemaskiner repræsenteret i vores sammenligning af vaskemaskiner.

1

Overblik

Følgende tabel giver et overblik over driftsomkostningerne for en gennemsnitlig vaskemaskine. Længere nede i artiklen går vi mere i dybden med omkostningerne.

Omkostning Pr. vask 100 vaske
Elomkostninger 1,2 kr. 125 kr.
Vandomkostninger 2,8 kr. 276 kr.

Beregningen er baseret på en elpris på 2,6 kr. pr. kWh og en vandpris på 57,5 kr. pr. m³.

2

Hvad koster en vaskemaskine i strøm?

Strømforbruget for vaskemaskiner varierer fra model til model og afhænger af flere faktorer, herunder kapacitet, motortype mv.
Energiforbruget på tværs af vaskemaskinerne varierer fra 32 – 68 kWh for 100 cyklusser.

kr. pr. kWh

Med udgangspunkt i en vaskemaskine med et energiforbrug på 48 kWh for 100 cyklusser og en elpris på 2,6 kr. pr. kWh, vil elomkostningerne være på 125 kr. ved 100 cyklusser. Det svarer til 1,2 kr. strøm pr. cyklus.

Se listen over de vaskemaskiner med lavest strømforbrug.

Herunder kan du få et indblik i elomkostningerne forbundet med tre typer af vaskemaskiner: Den vaskemaskine med det laveste energiforbrug, den med det højeste energiforbrug og gennemsnittet blandt vaskemaskinerne.

Vaskemaskine Strømomkostning (pr. vask) Strømomkostning (100 vaske)
Vaskemaskine med laveste energiforbrug (32 kWh) 0,8 kr. 83 kr.
Vaskemaskine med højeste energiforbrug (68 kWh) 1,8 kr. 177 kr.
Gennemsnitlig vaskemaskine (48 kWh) 1,2 kr. 125 kr.

De faktiske elomkostninger forbundet med en vaskemaskine afhænger af flere faktorer, herunder, hvordan den bruges (hvilke programmer der bruges, hvor meget der fyldes i den mv.) og din lokale elpris.

3

Hvad koster en vaskemaskine i vand?

Vaskemaskiner bruger betydeligt mere vand end opvaskemaskiner. Vandforbruget pr. cyklus hos vaskemaskiner ligger på 32 – 57 liter og er dermed en væsentlig del af driftsomkostningerne forbundet med en vask.

kr. pr. m³

Baseret på en vandpris på 57,5 kr. pr. m³ vil en vaskemaskine med et vandforbrug på 32 liter pr. cyklus bruge for 1,84 kr. pr. cyklus.

Se listen over de vaskemaskiner med lavest vandforbrug.

I den følgende tabel kan du få et indblik i, hvor meget vandomkostningerne er ved den vaskemaskine med det højeste vandforbrug, den med det laveste vandforbrug og en gennemsnitlig vaskemaskine.

Vaskemaskine Vandomkostning (pr. vask) Vandomkostning (100 vaske)
Vaskemaskine med laveste vandforbrug (32 L) 1,8 kr. 184 kr.
Vaskemaskine med højeste vandforbrug (57 L) 3,3 kr. 328 kr.
Gennemsnitlig vaskemaskine (48 L) 2,8 kr. 276 kr.
4

Hvor meget koster en vaskemaskine i strøm, når den ikke er i brug?

Når en vaskemaskine ikke kører et vaskeprogram, kan den være i forskellige tilstande. Strømforbruget i hver tilstand er vist i tabellen nedenfor. Under tabellen finder du en forklaring på de enkelte tilstande.

Årligt energiforbrug og strømomkostninger er beregnet som et eksempel på, hvor meget vaskemaskinen ville bruge, hvis den stod i den pågældende tilstand hele året. I praksis skifter den mellem flere tilstande, så især for nogle af dem er det ikke et realistisk scenarie.

Tilstand Effekt (W) Energi-forbrug pr. år Strømomkostninger pr. år
Slukket tilstand 0,5 W 4,38 kWh 11,4 kr.
Standby mode 0,5 W 4,38 kWh 11,4 kr.
Udskudt start 4 W 35,04 kWh 91,1 kr.
Netværks-standby 2 W 17,52 kWh 45,6 kr.
  • Slukket tilstand: Maskinen er “slukket” via knap/touch (ikke i gang), men stadig tilsluttet stikkontakten. Watt-tallet er det lille elforbrug til elektronik, der stadig er aktivt.
  • Standby mode: Maskinen er tændt/klar, men står og venter (ingen program kører). Display/elektronik kan være aktiv. Watt-tallet er forbruget i den standby-situation.
  • Udskudt start: Du har valgt et program og sat start senere (fx om 6 timer). Maskinen venter og viser en timer på displayet. Watt-tallet er forbruget mens den står og tæller ned.
  • Netværks-standby: Gælder kun maskiner med Wi-Fi/app (fx Home Connect). Maskinen er ikke i gang, men netværksfunktionen er aktiv, så den kan modtage kommandoer/status via netværket. Watt-tallet er forbruget i denne online-tilstand.

Copyright © 2025 Reoverview.dk
CVR: 35647430