Hvor længe holder en fuldautomatisk kaffemaskine?

Opdateret:
20. marts 2026

Hvor længe holder en fuldautomatisk kaffemaskine, og hvad kan du gøre for, at den holder længere? Det er noget af det vi undersøger i denne artikel.

Ifølge undersøgelser holder en fuldautomatisk kaffemaskine i gennemsnit 5 år. Der er dog mange faktorer, der spiller ind på levetiden, herunder hvor meget du bruger den, hvilken kvalitet den har, og hvor god du er til at vedligeholde den.

Undersøgelser af levetiden

Herunder gennemgår vi de undersøgelser, der er lavet om levetiden på fuldautomatiske kaffemaskiner.

Kilde
1

Stiftung Warentest 2018

I 2018 undersøgte Stiftung Warentest levetiden for fuldautomatiske kaffemaskiner. I undersøgelsen kommer de frem til, at fuldautomatiske kaffemaskiner har en gennemsnitlig levetid på 5 år. Den forventede levetid blandt producenterne selv varierer dog fra 5 – 20 år, afhængig af producent.

Miele er den producent der forventer, deres fuldautomatiske kaffemaskiner holder længst, med en levetid på 20 år, svarende til 25.000 brygninger. Til sammenligning forventer DeLonghi deres maskiner kan holde i 7 år og Melitta forventer deres kan holde til mindst 15.000 brygninger.

I undersøgelsen kommer Stiftung Warentest desuden frem til, at det ofte kan betale sig at få repareret sin fuldautomatiske kaffemaskine hos et værksted og at de tre hyppigste årsager til reparation er:

  1. Kaffemaskinen kan ikke længere varme op.
  2. Maskinen lækker pga. slidte ventiler.
  3. Defekt pumpe gør, at kaffen ikke løber igennem.

Du kan læse rapporten her.

Hvad påvirker levetiden?

  1. Brug: En af de største faktorer, der påvirker levetiden er, hvor meget du bruger kaffemaskinen. Der er stor forskel på, hvor lang tid den kan holde afhængigt af om du laver 3 kopper om dagen eller 10.
  2. Kvalitet: Hvilke materialer er blevet brugt til kaffemaskinen, og hvor solidt er maskinen bygget? Typisk kan du forvente god kvalitet fra velrenommerede mærker såsom Miele, Jura, DeLonghi mv.
  3. Vedligeholdelse: Hvor god er du til at vedligeholde maskinen? En fuldautomatisk kaffemaskine, der regelmæssigt afkalkes, og hvor dele, der går i stykker, bliver udskiftet, kan holde længere.
  4. Vandets hårdhed: Bor du et sted med meget kalk i vandet, vil du kunne forvente, at din kaffemaskine bliver mere belastet og hurtigere bliver kalket til. Her kan det være en god idé, at vælge en kaffemaskine med et godt vandfilter.
de-DE es-ES fr-FR it-IT nl-NL sv-SE
Klaus Bachmann
Klaus Bachmann

Stifter, ansvarlig og ekspert i husholdningsapparater

Klaus Bachmann er ekspert i husholdningsapparater og elektronik. Han har en baggrund som ingeniør og står for at definere de teststandarder og bedømmelsesparametre, der bruges til at vurdere produkterne.

Han har testet en række forskellige produkttyper, blandt andet robotstøvsugere, skægtrimmere, hårtrimmere og håndstøvsugere.

Klaus har en stærk forkærlighed for data og baserer sine anbefalinger på dokumenterbar information som brugeranmeldelser, standardiserede tests og prisdata. For ham handler et godt køb ikke kun om kvalitet og testresultater, men også om “værdi for pengene”. Derfor spiller pris, prisudvikling og internationale priser også en stor rolle i vurderingen af, om et produkt er et godt køb – noget, der afspejles i sammenligningerne.

Virksomhed

Reoverview.dk
Backb ApS
CVR: 35647430
H.P. Hanssens vej 18
6400 Sønderborg
Danmark

Vores løfte

Vi anbefaler det bedst bedømte produkt — ikke det, der giver mest provision
Du kan se datagrundlaget for hvert produkt
Vi tager ikke imod gratis produkter
Vurderinger bygger på anmeldelser, testresultater og dataanalyse
Kort om Reoverview.dk
Reoverview.dk hjælper forbrugere med at finde de bedste produkter ved at kombinere brugeranmeldelser, ekspertanmeldelser, testresultater, dataanalyse og egne erfaringer.
Data, grafer og billeder må frit benyttes, så længe Reoverview.dk angives som kilde.
Sådan tjener vi penge: Reoverview.dk tjener penge, når brugere klikker sig videre til forhandlere via links på siden. Det har ikke indflydelse på vores vurderinger eller rangeringer.