Indholdsfortegnelse
Hvad er levetiden for en opvaskemaskine og hvad kan du gøre for at din opvaskemaskine holder længere? Det er noget af det, vi ser nærmere på i denne artikel.
Hvilke undersøgelser er der lavet om opvaskemaskiners levetid og, hvad kommer de hver især frem til? Det ser vi nærmere på herunder.
Fra 2013-2023 har Consumer Reports foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 75.000 personer om levetiden for opvaskemaskiner. Undersøgelsen viser, at der kan være problemer med alle mærker og at en dyr opvaskemaskine ikke nødvendigvis holder længere.
Du kan læse mere her.
I 2021 foretog Energistyrelsen Danmark en undersøgelse af levetiden for en række hvidevarer, herunder vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner.
Rapporten kommer frem til, at 85 % af alle opvaskemaskiner bliver udskiftet, fordi den gamle er gået i stykker. Den gennemsnitlige levetid for opvaskemaskiner er ifølge undersøgelsen på 10 år.
Britiske Magnet.co.uk har undersøgt levetiden for en lang række produkter i husholdningen, heriblandt også opvaskemaskiner.
I undersøgelsen kommer de frem til at opvaskemaskiner har en gennemsnitlig levetid på 9,5 år.
Du kan læse mere om deres undersøgelse her.
I 2007 blev en stor undersøgelse af levetiden for husholdningsapparater og materialer til hjemmet lavet af National Association of Home Builders. I undersøgelsen kommer de frem til at opvaskemaskiner har en gennemsnitlig levetid på 9 år.
Du kan læse rapporten her.
I 2018 udgav det tyske magasin Stiftung Warentest en rapport om reparation og levetid for opvaskemaskiner.
I undersøgelsen har Stiftung Warentest kontaktet flere store producenter for at få oplysninger om den forventede levetid på deres opvaskemaskiner. Miele oplyser, at deres opvaskemaskiner har en forventet levetid på 20 år, hvilket er den længste blandt producenterne. De fleste andre producenter, herunder Gorenje, Bosch, Neff, Siemens m.fl., angiver en forventet levetid på mindst 10 år.
Du kan læse rapporten fra Stiftung Warentest her.